Samtalestrategi og netværk
Samtalestrategi og netværk

Dat0

Samtalestrategi og smalltalk er lige så vigtig for at danne nye relationer / forretningsforbindelser, som øjnene er.
Det kan være udfordrende og nogle gange lidt skræmmende at møde nye venner eller gamle venner du ikke har talt med i lang tid, hvilket er helt naturligt, hvis du ikke er øvet og har trænet kunsten at smalltalke.

Lige som alt andet bliver du ´heldigere´ jo mere du øver og træner dig i en disciplin.
Det bedste er at have nogle gode historier som interesserer dig og spørgsmål på lager, som du kan starte dialogen med eller sparke liv i samtalen igen, hvis den går i stå.

Kompliment

Giv hellere end gerne komplimenter til den du taler med. Alle er glade for det og det virker. Du skal ikke tænke på komplimenter som scorer replik, men en sød kommentar der viser at du gerne vil i kontakt og tale sammen.
Et godt trick er at tale om tingene som omgiver jer. Grib øjeblikket og tal om det der sker og kommentere på situationen.

Husk at være dig selv når du smalltalker. Ellers falder du igennem og bliver “gennemskuet” med det samme.
Så være ærlig overfor dig selv og vedkommende du taler med. Grin, fnis, fortæl en vittighed (kun hvis du har en rigtig god på lageret). Humor er altid en god vej til en god relation også i netværks sammenhæng – hvor den gode stemning er alfa og omega – læs mere om den gode stemning i blog indlægget her.

Øvelse gør mester

Hvis du er nervøs for situationen, fortæl ærligt hvordan du har det og oplever det, der er flere end du tror som har det som dig på samme tidspunkt. I en netværksgruppe hvor du føler dig tryg er det oplagt at øve dig i at smalltalke, faktisk er det et af de bedste steder, her vil alle hinanden det bedste, det gælder også ift. at øve sig. Sammen er vi bedst!

Så vil du opleve, at du bliver verdensmester på et tidspunkt og så øvet at det ligger på rygraden, hvilket bevirker at du har dig selv meget mere med og har meget lettere ved at tale med nye mennesker, hvorefter du ret hurtigt vil mærke at hjælpen til dig kommer lettere end før og dermed formentlig også gode relationer, ambassadører og forretning.

Opsummering

Smalltalk om det der er omkring dig

Øv dig i din netværksgruppe

Giv komplimenter

Vær ærlig og fortæl at du synes det er lidt svært

Er du interesseret i at høre mere – så tøv ikke tag kontakt – du finder os her. Vi glæder os allerede, vi samler på nysgerrige mennesker.

læs flere
blogindlæg