Kropssprog i netværk
Er du bevidst om hvordan du kommer ind i et rum? Kigger du ned? Smiler du? Holder du øjenkontakt? Har du åbne arme? Hele den nonverbale kommunikation i mødet med mennesker er noget vi skal være bevidst om.
Siger du ja og ryster på hovedet samme tid, så giver det misvisende signaler til modtageren. Det er selvfølgelig en meget forenklet beskrivelse af kropssprog, men retvisende for hvordan det sagte ord skal hænge sammen med det nonverbale for, at der kan opbygges tillid.
I en netværksgruppe er et åbent kropssprog lig med en invitation til dialog. Det er det naturligvis også i alle andre sammenhænge, men i dette indlæg handler det om hvordan du til et netværksmøde med åbent kropssprog signalerer til de andre i netværket, at de er velkommen hos dig.
Ord kan være ærlige eller falske, men det mere ubevidste kropssprog, ansigtsudtryk, håndbevægelser og andre nonverbale udtryk det ofte giver et retvisende indtryk. Så det giver mening at være dit kropssprog bevidst og i det hele taget være ærlig i din kommunikation, når det gælder at opbygge gode langvarige relationer og i en netværksgruppe.
Positivt og åbent kropssprog kan være:
- Et fast håndtryk
- Oprejst, afslappet holdning / arme
- En smilende / venlig øjenkontakt
- Tilpasset ansigtsudtryk
- Nikke
- Naturligt toneleje
Et fast håndtryk
Det signalerer selvtillid og sikkerhed. Så føler vi os trykke i den andens selskab, tryghed er vigtigt når vi skal opbygge relationer til hinanden. Siger nok lidt sig selv. Men prøv at lægge mærke til hvad forskellige håndtryk gør ved dig (eller mangel på håndtryk når vi i Coronatider ikke har muligheden for håndtryk).
Oprejst, afslappet holdning / arme
Det er ekstremt tillidsvækkende hvis du møder en der har en afslappet men oprejs holdning og arme der svinger naturligt, mens de bevæger sig. Ved at indtage den holdning så åbner du din ”indre cirkel / private sfære” og inviterer de andre i netværket til at komme ind og deltage. Arme over kors gør alt det modsatte, det gælder også når vi sidder og lytter, tænk over det og leg med det, mærk efter hvad der sker i dig når du tager armene over kors (typisk for at holde nogen på afstand / passe på dig selv / usikkerhed). Og når du tilsvarende møder nogen med armene over kors eller det modsatte. Som alt andet kræver det at vi bliver bevidste om det for at kunne ændre det. For nogen er det en vane at tage armene over kors mens de lytter, hvad skal jeg ellers gøre af mine arme? Du skaber afstand ved at gøre det, igen prøv dig frem, spørg i dit netværk hvordan det virker på dem.
Smilende / venlig øjenkontakt
Det vidner om oprigtighed, tillid, ærlighed og interesse. Det er så vigtigt mere end nogen sinde, hvor vi bliver forstyrret at mange hundrede indtryk i løbet af dagen, at vi bevarer den venlige øjenkontakt i dialogen med andre mennesker. Dette skal som alt andet nonverbalt naturligvis underbygges af verbal kommunikation der også er oprigtig interesseret – prøv det modsatte og se lige hvad det gør ved dig? Det er tæt på umuligt. Smil det smitter og bidrager til den gode stemning – læs evt. mere om “
Den gode stemning” i blogindlæg her.
Tilpasset ansigtsudtryk for at matche, hvad der bliver sagt
Smil for at være venlig, det udstråler tryghed og selvsikkerhed. Kig op og lyt. Det kan for nogen være lidt angstprovokerende at kigge op og smile til fremmede mennesker, men hvis du ønsker en dialog, er det den korteste vej til at åbne en ligeværdig dialog med personen foran dig. Hvis du er ny i en netværksgruppe, så kan det være sin sag at komme første gang, men møder du en gruppe mennesker der smiler og kigger op, så får det de fleste til at føle sig velkommen og trygge. En dejlig sted at være.
At nikke
Når du lytter og nikke, så godkender du hvad der bliver sagt. Du udviser accept af hvad der forgår hos den anden person. Tror mange af os har prøvet at nikke og samtidig sige nej… det er virkelig en bedrift i sig selv og kræver 100% fokus. Vi kan tænke og til at sige nej, men de ubevidste handlinger det er straks meget sværere. Lyt empatisk til hvad der bliver sagt, så vil din underbevidsthed nonverbale handlinger underbygge dine verbale. Vi skal ikke være enige, vi skal blot være ærlige.
Naturligt toneleje
Et naturligt toneleje, volumen og hastighed i stemmen signalerer sikkerhed, tillid. Mange af os har nok prøvet at blive oprevet og tilsvarende oplevet hvordan hastigheden stiger i samme omfang som volumen, nogle af os kan endda have tendens til at blive lidt skingre i stemmen – ikke særligt tillidsvækkende – bare spørg i nærmeste familie og netværk.
Leg med det for at øve dig i at blive bevist om dit toneleje. Prøv at hæve hastigheden uden volumen og omvendt … hvad sker der? Det er en ret fin øvelse i bevidstgørelse af dit toneleje.
Er du ikke enig i at mange af vores udfordringer vil være minimeret, hvis vi alle var bedre til at lytte og oprigtig interesseret i hvad der bliver sagt?
Er du usikker på om du har forstået hvad der bliver sagt, så gentag med egne ord hvordan du har opfattet hvad der er sagt og spørge ind til om det er korrekt, så vil både det verbale og nonverbale understøtte og vores kropssprog signalere accept.
Kom med som gæst og oplev hvordan vi i Netsøg øver os i at blive endnu bedre i positivt kropssprog. Tilmeld som gæst direkte
via linket her