Den gode stemning
Vi har 2 øre og en mund og det er der en årsag til! Vi skal lytte dobbelt så meget som vi skal tale. For nogen er det helt naturligt, med en oprigtig interesse i den person du står overfor. Men for andre, der har SÅ meget på hjertet, kan det være en øvelse. Det er vigtigt for begge parter når de mødes til netværksmøde, at der er forståelse og respekt for at vi er forskellige. Det er væsentligt for den gode stemning.
Du kan bidrage til den gode stemning til netværksmødet på et utal af måder. Vigtigst er at du finder det der virker for dig og er dit ansvar bevidst. Du kan bidrage til den gode stemning ved at:
- Smil
- Øjenkontakt
- Dele en positiv oplevelse
- Åbent kropssprog (se mere i afsnittet om kropssprog
- Være forberedt (læs hvordan du aktivere dit netværkshjul her)
- Tage godt imod gæster
- Deltage aktivt og positivt
Smil
Smil er den korteste vej mellem to mennesker! Det ved vi alle og alligevel så kan vi alle også have behov for lige at minde os selv om det ind imellem. Har det været en hektisk morgen, kø på vejen til netværksmødet eller er der 1000 bolde i luften der kan være svære at navigere i jobmæssigt eller noget helt 4. Ja, så kan det for mange af os knibe lidt med smil, hvis vi ikke lige er os det bevidst. MEN møder vi så ind til netværksmødet og bliver mødt med smil fra alle de andre, så er der heldigvis ikke langt til smil. Smil det smitter og det bidrager til den gode stemning.
Øjenkontakt
Med mobiltelefonen som tro følgesvend, så er det nemt at lade den tage vores fokus. Det er vigtigt at lad mobil og andre tilsvarende forstyrrende elementer blive i lommen / tasken under netværksmødet. Vær til stede (læs mere herom i særskilt blogindlæg) til netværksmødet med din fulde opmærksomhed. Det siger selv, men jeg kender det fra mig selv, der er altid lige noget der skal / kan tjekkes mails, sociale medier, telefonopkald mm., men til et netværksmøde (og i alle andre sammenhænge hvor mennesker mødes), er øjenkontakt med de(n) vi taler med alfa og omega for at opbygge en god relation. Hvis vi ikke føler os set og hørt, så har vi ikke tillid til den vi står overfor. Tillid er fundamentet for at opbygge gode langvarige relationer – så kig op og se ham eller hende du taler med.
Dele en positiv oplevelse
Succes avler succes og vi bliver heldigvis glade og inspireret når andre har lyst til at dele positivt nyt. Det kan være selv den mindste lille ting, du har oplevet. Vi er også i netværksgruppe for at lade os inspirere og det gør vi blandt andet ved at høre fra andre, hvad der har lykkedes for dem. Om det er at der var en parkeringsplads lige ved døren da de ankom til mødet eller at de har landet et fantastisk nyt samarbejde. Del det og bidrag til den gode stemning, læs evt. uddybende blogindlæg om hvordan du er gavmild til netværksmødet her
Åbent kropssprog
Åbne arme og smilende øjne og kig op … så er du godt på vej til at bidrage til den gode stemning i netværksgruppen. Vi er alle forskellige. Nogen med store armbevægelser og høj tale og andre måske knap så meget. Det behøves ikke være den store sprechstallmeister der skal på scenen kropssprog du skal have, tværtimod, det skal blot ses som invitation til dialog. Du har sikkert oplevet at komme i et rum hvor alle enten er optaget af samtale med andre, står med ryggen til og / eller kigger dybt optaget i telefonen, det er ikke kropssprog der inviterer til at bygge relationer. Derfor vigtigt med åbent kropssprog til dine netværksmøder, inviter til samtale, det er jo derfor du deltager.
Være forberedt
Forberedelse til et netværksmøde er vejen til optimal udbytte både for dig og resten af netværksgruppen. Det er en WIN WIN. Aktiver dit netværkshjul og få netværket til at rulle for alvor. Udbytte af netværk hænger som i de fleste andre sammenhænge sammen med din indsats. Der er en uddybende beskrivelse af hvordan du optimalt forberede dig til netværksmødet i separat blogindlæg her. At være forberedt vidner om oprigtig interesse i netværksgruppen og det kan om noget bidrage til den gode stemning. Det er sjældent jeg har oplevet at hvis nogen ”kører på frihjul” at det så på den lange bane er en du får tillid til?! Brug tid på at læse den fremsendte agenda, tjek Netsøg APP’en for hvem der deltager af gæster og vær klar på hvad du vil bidrage med og ikke mindst ønsker til netværksmødet, så er fundamentet for en god stemning og tillid lagt.
Tage godt imod gæster
Vi har heldigvis rigtig mange der ønsker at komme og gæste vores netværk og eftersom alle i netværksgrupperne er der for at hilse på nye spændende mennesker med interesse i at udvide deres netværk, så er det første indtryk vigtigt. Vi har plads til alle der har interesse i netværk og som ønsker at aktivere netværkets netværk. Det kan være en af de andre medlemmer der har inviteret fordi de selv er superglade for at være en del af netværksgruppen, men hvis gæsten ikke bliver mødt af de andre i netværket med åbent kropssprog, smil og øjenkontakt, så kan det være nok så godt et netværk, men gæsten vil uden tvivl sætte spørgsmålstegn ved gruppen. Så kig op og inddrag gæster i dialogen og den gode stemning vil sprede sig til gæsterne også.
Deltag aktivt og positivt
Tag “jahatten” på alt andet vil være spil at din og dine netværks kollegaers tid. Netsøg netværket er debat og dialog både for at inspirere og for at få en dybere indsigt i hinandens virksomheder og som personer. Når du er aktiv og positiv i dialogen, så kommer de andre i netværket hurtigt til at lære dig at kende. Det er naturligvis med respekt for at alle skal have tale tid, så tilbage til det med at lytte og være oprigtig interesseret. At lytte aktivt og positivt er også at deltage aktivt og positivt og det gør en positiv forskel for den gode stemning og dermed opbygning af relationer til hinanden.
Vi er alle forskellige både i kropssprog og tilgang til nye mennesker i al almindelighed og det skal der være plads til, og vejen til den gode stemning findes ikke på formel, men hvis intentionen er at bidrage positivt så er vi godt på vej.
Rigtig god fornøjelse fordi det er en fornøjelse.
Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakt os. Find kontaktinfo her.
Del gerne dine gode stemnings erfaringer i kommentarfeltet 🙂 Jo flere jo bedre.